STOK Emballage er kandidat til erhvervsprisen

I denne uge offentliggør vi løbende de fem kandidater til Erhvervsprisen.

I dag løfter vi sløret for den næste kandidat, som er: STOK Emballage

STOK Emballage indstilles som kandidat til erhvervsprisen for deres store fokus på bæredygtighed.

Fra indstillingerne lyder det bland andet:

  • STOK Emballage er en virksomhed, der på trods af enorm vækst fortsat har hovedsæde i vores kommune. En af de store udfordringer virksomheder har med CO2 regnskaber er leverandørernes klimaaftryk, og her udmærker STOK Emballage sig ved at have udviklet et transparant regnskab til deres kunder. Emballage er en betydelig del af en virksomheds klimaaftryk, og her viser STOK Emballage vejen frem. Det vidner om ikke blot grønne klæder men grøn tænkning og handling. Desuden udviser virksomhedens direktør stort lokalt engagement.

STOK Emballage er specialister i emballageløsninger til den danske industri og handel. Virksomheden har 40 års erfaring i emballagebranchen og tilbyder et bredt udsnit af emballageløsninger til både små og store virksomheder.

 

Fra mandag den 16. december kan du stemme på den kandidat, du synes fortjener at vinde prisen.

Det er Nordøstfyns Erhvervsråd, som står bag Erhvervsprisen. Prisen uddeles hvert år til en virksomhed eller erhvervsperson, som har udmærket sig inden for områder som vækst, bæredygtighed, markedsføring, diversitet og udvikling.