Tirsdag den 16. november 2021 er der kommunalvalg i Danmark. Således også i Kerteminde Kommune. 85 kandidater, 10 partier og lister vil forsøge at få stemmer nok til at komme i kommunalbestyrelsen, der kan rumme 25 politikere, og hvorfra de i de næste fire år skal træffe en lang række beslutninger af stor betydning for borgere og virksomheder i hele kommunen.
For at få en fornemmelse af, hvad de forskellige partier vægter i forhold til erhvervslivets vilkår og muligheder har Kerteminde Erhvervsforening givet alle partier og listers spidskandidater mulighed for at svare på en række spørgsmål om vækst og beskæftigelse. Disse interviews bringer vi jer i disse dage.
Tredje kandidat i serien er Lars Bo Jensen fra det nystiftede parti Frie Lokale:
Hvor synes du, at Kerteminde Kommune gør det rigtigt godt på Erhvervsområdet?
– Det er jo svært. For de steder hvor det går godt, er det jo ikke sikkert ikke det er kommunen, der har haft indflydelse. F.eks. Odense Havn. Men det er jo ikke kommunens fortjeneste. Så ville jeg jo gerne sige, at det gik godt på erhvervssiden når det handler om detail-handel, men der er altså en vis utilfredshed blandt de handlende. Har rigtigt svært ved at pege på noget, der går rigtig godt.
Hvor mener du, at der er plads til forbedring?
– Umiddelbart har jeg det sådan, at man som kommune har en forpligtelse til at være i dialog med de mennesker man beslutter ting for. Og det er ikke min fornemmelse, at man føler sig inddraget eller spurgt. Der er brug for meget mere dialog og borgerinddragelse. Dybe rødder træ og blæst.
Hvis du på din egen skala fra 1-10 skal indplacere Kerteminde Kommune på et Danmarkskort over gode erhvervskommuner, hvad lyder din talmæssige vurdering så?
– Nummer to. Fordi der er for meget der ikke virker. Min søn og svigersøn har et snedkerfirma sammen og skulle finde et sted til et værksted for et par år siden. Kigge bl.a. i Langeskov og på noget i Bred ved Vissenbjerg. De ringede til kommunerne. I Kerteminde fik de at vide, at de kunne bruge hjemmesiden og finde hvad de skulle bruge. I Assens sagde de: Har I tid i morgen så kan vi lige se det sammen i morgen. Deres virksomhed ligger i dag i Bred (Assens Kommune, red.) og har ni ansatte. Det handler om den attitude, man viser som kommune.
Hvor skal Kerteminde Kommune være placeret i følge din vurdering?
– Et tital. Vi har kæmpe turismepotentiale. Og på erhvervssiden har vi både Langeskov- og Lindø-området. Vi skal acceptere at man er en landkommune og det kræver stor proaktivitet. Man skal forstå at man er et servicevirksomhed. Man skal se virksomhederne som planter der skal gødes. Man skal være proaktive.
I Dansk Industri’s årlige erhvervsklimaundersøgelse har Kerteminde Kommune de sidste år indtaget absolutte bundplaceringer. Hvad nummer skal Kerteminde være efter din vurdering – i afslutningen af den kommende byrådsperiode?
– Med de forudsætninger og potentiale der er bør vi være i top ti. I en lille kommune bør man kunne servicere det erhvervsliv man har langt bedre. Det handler om dialog, dialog og dialog. Man skal acceptere, at man som kommune er afhængig af virksomhederne.
Hvis du helt selv kunne ønske – hvilken beslutning eller handling, som det nye byråd kan indføre, tror du vil få størst positiv indflydelse på Kerteminde som erhvervsdestination?
– Så ville jeg omkalfatre hele organiseringen på erhvervsområdet og gøre det til en serviceorganisation i stedet for en myndighedsorganisation. Og måske også ”sektionere” det, så man fokuserer på f.eks. turisme, detail, industri etc. Det er i ligeså høj grad en mental øvelse, men som naturligvis også kræver ressourcer, der derfor skal følge med.