Michael B. Dalager modtager Erhvervsprisen 2023

Erhvervsprisen 2023 i Kerteminde Kommune går til Michael B. Dalager, afdelingsleder i Cj A/S i Langeskov. Det blev afsløret på nytårskur for erhvervslivet på Lundsgaard Gods d. 15. januar 2024.

Med knap 40 procent af stemmerne blev det Michael B. Dalager, som overbevisende løb med Erhvervsprisen 2023. Michael B. Dalager, der er afdelingsleder i entreprenørvirksomheden Cj A/S i Langeskov, var nomineret som den eneste person i finalefeltet, der ellers talte virksomhederne Lasto A/S, Munkebo Kro, Milestone Development Group ApS og Rynkeby Maskinfabrik A/S.

Nomineret for sin gode ledelsesstil

Michaels indstilling til Erhvervsprisen, der bl.a. kommer fra Michaels medarbejdere i Cj A/S, lægger vægt på hans gode ledelsesstil, som han praktiserer, samtidig med at Cj A/S har opnået stor vækst i omsætningen.

Særligt fremhæves Michaels motiverende ihærdighed ifm. opstarten af virksomhedens Langeskov-afdeling i 2019, hans empati og evner til at tage hensyn til medarbejdernes velbefindende og de resultater, virksomheden har opnået. Medarbejdernes tilfredshed med Michael og hans ledelsesstil viser sig også i Cj A/S’ trivselsmålinger, som er særdeles positive.

Om at vinde Erhvervsprisen siger Michael Bøgelund Dalager:

”Det er et kæmpe skulderklap at modtage Erhvervsprisen. Jeg havde ikke set det komme, men det er mine kollegaers engagement og vilje til samarbejde, som gør, at jeg kan modtage denne her pris i dag. Og så er det min virksomhed, Cj A/S, der er med til at skabe trygge rammer.”

Formand for Kerteminde Erhvervsforening, Marianne Eriksen, der står bag uddelingen af Erhvervsprisen udtaler: ”Erhvervsprisen er en anerkendelse fra hele det samlede erhvervsliv, og i år sætter den særligt fokus på både de bløde og de hårde bundlinjer.”

Om Erhvervsprisen

Erhvervsprisen uddeles af Kerteminde Erhvervsforening, og for første gang i år har Erhvervsprisen været lagt ud til offentlig afstemning. I løbet af november måned kunne offentligheden indstille kandidater, hvorefter finalefeltet blev lagt ud til offentlig afstemning. Prisen blev uddelt på nytårskur for erhvervslivet i Kerteminde Kommune, som blev afholdt på Lundsgaard Gods d. 15. januar.

I 2022 var det Ib Andresen Industri, som vandt Erhvervsprisen.

Læs om kriterierne for at indstille kandidater til Erhvervsprisen: https://surveys.enalyzer.com/survey/linkindex?pid=r4hn6s4s

Kontakt for yderligere information:

  • Formand for bestyrelsen i Kerteminde Erhvervsforening, Marianne Eriksen: Tlf.: 2025 5755
  • Formand for Erhvervs- & Vækstudvalget i Kerteminde Kommune, Henrik Madsen (K): Tlf.: 2342 6681

LEAVE REPLY

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *