Der gøres opmærksom på at ved brug af materiale fra Kerteminde Erhvervsforenings hjemmeside,
skal der tydeligt påføres kildeangivelse herunder også korrekt ophavsret på eventuelt billedmateriale.
For nærmere info kontakt Kerteminde Erhvervsforening – kontakt@kertemindeerhvervsforening.dk

Presse

Pressemeddelelse – 15. Januar 2018

LINDØ port of ODENSE vinder prisen som Årets Innovationsvirksomhed   Kerteminde Erhvervsforening og Kerteminde Kommune har i samarbejde udvalgt Årets Innovationsvirksomhed. Vinderen for 2017 er LINDØ port af ODENSE, der modtog prisen til begge parters fælles nytårskur mandag d. 15 januar 2018. ”LINDØ port of ODENSE vinder prisen som Årets Innovationsvirksomhed for at havde skabt Danmarks største industriklynge lige her i Kerteminde Kommune. De har haft et skarpt fokus på at samle blå industrier og udviser et sjældent stort engagement i udviklingen af området og dets virksomheder,” forklarer Jess Aagaard, der er formand for Kerteminde Erhvervsforening. Det gamle Lindøværft har undergået en forvandling og er i dag både Danmarks største industriklynge og en af landets mest markante klynger for maritim industri, offshore og bulk aktiviteter – eller med andre ord: Skibe, vind, offshore samt håndtering af løsgods. ”Moderne havne er i 2018 langt mere end bare en modtager af skibsanløb […]

Erhvervslivets holdning til havneplanen

Udviklingen af Kerteminde havn er sat i bero efter Enhedslistens krav om at skrinlægge havneplanen. Planen var ellers allerede igangsat og nået så langt som til udbudsfasen. Kerteminde Erhvervsforening kommer derfor med tre konkrete opfordringer til byens kommende byråd. ”Få handlet hurtigt, undgå for mange ændringer og få et bredt flertal”. Så kort og klart lyder opfordringen Kerteminde Erhvervsforenings formand, Jess Aagaard. ”Vores tre meget konkrete anbefalinger er et udtryk for, at erhvervslivet ønsker en klar strategisk retning. Klar strategisk retning giver erhvervslivet, herunder investorerne, tro på kommunen og på nye projekter. Skiftende kurs skaber utryghed og virker i værste fald utroværdigt,” siger Jess Aagaard og fortsætter: ”En hurtig beslutning skal give os alle en tro på et beslutningsdygtigt byråd, der kan sikre, at vi er på sporet og fastholde det momentum, der er omkring udvikling af havnen. En ny plan med mindre justeringer skal være en håndsrækning til de[…..]

Pressemeddelelse – 22 november 2017

Bred konstituering er bedst for Kerteminde Oven på kommunalvalget 2017 er ønsket hos Kerteminde Erhvervsforening et bredt forlig og samarbejde på tværs af byrådssalen. Kommunalvalget blev for Kertemindes vedkommende en uafsluttet affære. Dagen derpå er der skarpt optrukne fronter og uvished om, hvem der skal bære borgmesterkæden de næste fire år. Det reagerer Kerteminde Erhvervsforening på, for her er hele formålet at samarbejde på tværs, i vished om at det styrker alle parter. Det gælder i politik såvel som i forretning. ”Vi ønsker ikke hverken at ytre ønske om en bestemt borgmester eller hvilke partier, der bør samarbejde. Som erhvervsforening vil vi dog meget gerne markere, vi mener, at et bredt forlig og samarbejde på tværs af partierne er bedst for byen. Blokpolitik skaber kun uro,” lyder den klare udmelding fra Kerteminde Erhvervsforenings formand, Jess Aagaard. I skrivende stund er hverken borgmesterembedet eller posterne i Kerteminde Byråd fordelt, og derfor kommer[…..]

Hvad siger vores medlemmer

Vil du gerne styrke dit lokale, professionelle netværk? Så meld dig ind i Kerteminde Erhvervsforening i dag. Første år er gratis, hvis du er nystartet virksomhed. Klik og se hvad Ib Andresen har at sige om foreningen

Gratis intromøde omkring FORRETNINGS UDVIKLING

Onsdag 29. november 2017 kl. 15 – 17 indbyder vi atter til et intromøde omkring næste udviklings kursusforløb Bureauet Nyborg har – har i samarbejde med Kerteminde – afholdt en række ELP (Effektiv Leder Proces) udviklings-kursusforløb, hvor målgruppen er ejerledere og iværksættere. ELP er opbygget på baggrund af anerkendte, gennemprøvede og effektive systemer. Deltagerne undervises i teori og terminologi, men samtidigt arbejdes der konkret med hvert element i relation til deltagerens egen virksomhed. En metode vi hellere kalder læring end undervisning. ELP er et praktisk anvendeligt og resultatorienteret ledelsessystem, som dækker strategisk planlægning, forretningsdrift og ledelse, opbygget efter følgende moduler : – Værdigrundlag – Strategisk planlægning – Forretningsanalyse – Operational forretningsplanlægning – Implementering og kontrol – Ledelse, HR og performance management Deltagerne modtager værktøjer og online skabeloner til hvert trin, som kan tages i brug med det samme. Når ELP-uddannelsen er gennemført har hver deltager en professionel forretningsplan med klare[…..]

Iværksætterkursus

Kære Medlem af Kerteminde Erhvervsforening, Kerteminde Kommune tilbyder iværksætterkursus for nyetablerede og kommende iværksættere. På kurset får du vejledning i opstart af virksomhed og udarbejdet en foretningsplan.   Der afholdes Informationsmøde på Nyborg Rådhus Her kan du høre mere om forløbet og møde underviseren onsdag d. 29 november 2017 Kl. 15.00  Ønsker du at høre nærmere om kurset, samt at tilmelde dig, så kontakt: Birgit Jarly bjy@kerteminde.dk Tlf.: 4096 1287 Invitation til Informationsmødet – se nærmere HER Kursusplan for Vinteren – se nærmere HER  

Pressemeddelelse – 2 november 2017

Kerteminde Erhvervsforening opruster  For at erhvervslivet i Kerteminde kan skabe den vækst, der gør området mere levende og attraktivt, er politisk opbakning afgørende. For at opnå øget synlighed og indflydelse opruster Kerteminde Erhvervsforening nu på flere fronter. Kerteminde Erhvervsforening ser med spænding frem til det kommende kommunalvalg og har derfor arrangeret et vælgermøde med fokus på erhvervspolitik. ”Vælgermødet giver virksomhedsejere og ledere mulighed for at vurdere kandidaterne, stille erhvervsrelaterede spørgsmål og komme til orde med deres ønsker. En erhvervsvenlig indstilling vinder alle i Kerteminde ved, for det er nu engang virksomhederne, der skaber vækst,” minder Jess Aagaard om, som er formand for Kerteminde Erhvervsforening. Vælgermødet finder sted onsdag d. 15 november kl. 18.00-20.00 på Østfyns Produktionsskole, Marslev Byvej 35, 5290 Marslev. Tilmedling til vælgermøde sendes via e-mail direkte til Kerteminde Erhvervsforening – kontakt@kertemindeerhvervsforening.dk Nye indsatser styrker foreningen Kerteminde Erhvervsforening har indtil videre 126 medlemmer og opruster nu internt for at opnå[…..]

Vellykket arrangement på Lundsgaard Gods

30-08-2017 Sommerkur i Anexet på Lundsgaard Gods. Det blev et rigtig vellykket arrangement, hvor masser af interesserede medlemmer var mødt op for at høre DR-formanden Michael Christiansen fortælle om samspillet mellem politikere, kommunalt ansatte samt interessenter set i lyset af den moderne medievirkelighed. Efter et succesfuldt foredrag bliver der serveret lækkert mad fra Café Agnes H.